Energiruder
En stor del af varmen i almindelige boliger forsvinder ud gennem vinduerne, og det resulterer i et betydeligt energispild. Ved at skifte til energiruder – eller A-mærkede vinduer – er du sikret en løsning, der er op til tre gange så energieffektiv som traditionelle termoruder. Og det kan mærkes på varmeregningen, ikke mindst hvis alle vinduerne skiftes ud.
Energiruder ligner almindelige termoruder, men det inderste lag glas har en tynd metalbelægning, der sender varmen tilbage til rummet. Alternativt kan der vælges en forsatsløsning, som bidrager med isolering til f.eks. gamle vinduer.
Du kan købe energiruder hos din lokale glarmester, direkte fra producenten eller på internettet. Det er en god idé at indhente flere tilbud, der matcher netop dine vinduesspecifikationer, da priserne kan variere. Energiruder er normalt lidt dyrere end almindelige termoruder, men forskellen i pris vil oftest være tjent hjem på få år.
Links om energiruder
GenereltBesparelserUdskiftningMærkning